Sportex Carat Seatrout Spinnestang
Sportex Carat Seatrout er en kyststang, som passer super godt til det danske kystfiskeri. Stangen har en fantastisk aktion, og den er også designet med en ekstra sensitiv stangspids, så man har en fantastisk føling med sin agn. På lang sigt giver det flere fisk på land, når man har god kontakt med sin agn, da man kan føle selv de mindste hug.
Sportex Carat GT-S Seatrout spinnestangen er på mange måder designet på samme måde som Carat GT-S Ultra Light stangen. Seatrout stangen er fremstillet med kvalitets-komponenter, som kun gør stangens design og ydeevne bedre. Stangen kommer med
DPS hjulholder og et
håndtag med naturlig kork, som giver en god kontrol af stangen, når man skal sende de helt lange kast afsted på kysten. Klingen er en Helicore klinge, som er fremstillet med T1100 carbon. Dette giver en stærk klinge, samtidig med, at den er virkelig sensitiv.
Den model af stangen, som har en kastevægt på 6 - 19 gram er lavet som en
finesse model. Den er specielt designet til det lette havørredfiskeri med lettere agn og tyndere line. Denne stang har endnu mere følsomhed og kan som sagt kaste de lidt lette agn med stor præcision og længde.
OBS: Sportex har en 10-årig garanti på deres klinger. For at få denne garanti, så skal du gå ind og registrere din Sportex stang på deres hjemmeside. Du kan læse mere om Sportex garanti og registrering
HER. Man skal være opmærksom på, at dette skal ske inden for 30 dage efter stangen er købt.
- Seatrout model
- Naturlig kork håndtag
- Helicore T1100 Klinge
- Hurtig aktion
- SIC Stangøjer
- DPS hjulholder
- Lang kastelængde