Pro Outdoor bruger cookies

Nogle cookies er nødvendige for at vores hjemmeside fungerer, og andre hjælper os med statistik og for at markedsføre vores produkter. Ved at fortsætte accepterer du hjemmesidens brug af cookie. Læs mere om vores Cookie Politik

 
0
0,00 DKK
Vis kurv
0

Formthotics

Indlægssåler

Formthotics laver nogle super lækre indlægssåler, som du kan bruge i dine Vandresko, Vandrestøvler og andet fodtøj. Sålerne tilpasser sig mere og mere efter foden, som sålerne bliver gået til. Formthotics sålerne er blandt andet designet til at give din fod en optimal støtte under svangen, samt en hælkappe der gør at kroppens naturlige stødabsorbering bliver udnyttet bedre.
   

Tilpasning af Formthotics såler

Med en god og støttende indlægssål der passer perfekt til din fod, vil du bedre kunne undgå at få gener, ømhed eller skader. Formthotics sålerne er designet til at støtte din fod fra hæl, til svang og forfod, samt op igennem knæ hofte og ryg. Sålerne er lavet i Formax-skum som tilpasser sig efter dine fødder, som de bliver gået mere og mere til. Men du har også mulighed for at få tilpasset dem til netop din fod, hvis du har mulighed for at besøge os i vores store butik på Ahlgade 11 i 4300 Holbæk. Så kan vi thermoforme dem for dig på stedet, ved at sætte dem i en maskine der på kun et par minutter, varmer sålerne op til 70 grader. Herefter tager du dine støvler eller sko på, med sålerne nede i, og laver et par simple øvelser som fordeler kropsvægten - og så er dine Formthotics såler formet præcist efter dine fødder!

Undgå at få gener og skader

Formthotics sålerne hjælpe med til at du undgår at få en nedsunken forfod. Sålerne kan også opgraderes med en pilotte, hvis skaden allerede er sket. En ekstra fordel er at sålen isolerer nedefra, så kulde ikke "vandrer" op igennem dit fodtøj, så dine fødder bliver kolde. Og har du i forvejen problemer med ondt i knæ, hofte eller ryg ved vandring eller sportsaktiviteter, kan den rigtige Formthotics sål ofte afhjælpe mange af dine problemer.

Hvad er Formthotics?

Formthotics kommer originalt fra New Zealand, hvor Hiking og Trekking i den flotte og bjergrige natur er populært året rundt. Formthotics specialiserer sig i såler til f.eks. Vandresko og Vandretøvler, men også indlægssåler til løbesko, fodboldstøvler, sneakers og andet fodtøj hvor du kan skifte indersålen ud.