Deerhunter Muflon Light Bukser
Jagtbukser med en dejligt stor patronlomme på benet.
Muflon Light bukserne er lavet i 100% Polyester, som både er et utroligt slidstærkt materiale, som samtidig også er både åndbart og hurtigtørrende. For at sikre at du ikke bliver våd og kold, er bukserne også forsynet med en
Vind- og Vandtæt Deer-Tex Performance Membran, med et vandsøjletryk på 10.000/10.000 mm. Deer-Tex Performance membranen er lamineret på indersiden af yderstoffet, så den hele tiden følger buksernes og kroppens bevægelser, og der derfor ikke kommer "friktion" inde i bukserne, som ellers kan være medvirkende årsag til at en membran kan blive slidt op. Deer-Tex membranen kan derfor også forventes at holde længere end mange andre membraner.
Muflon bukserne har gode dybe håndlommer hvor du kan få lunet fingrene. Der er også en stor og rummelig patronlomme på det ene ben, hvor du sagtens kan have en æske 12'ere liggende.
Knæene er faconsyede så de har et let buk bagud, og derfor bedre følger kroppens naturlige bevægelser. Så til både stillesiddende/stående jagter, eller mere aktiv Pürsch igennem terrænet, er Muflon bukserne et rigtig godt valg. De åndbare materialer hjælper, hvis du begynder at få det lidt varmt - og membranen beskytter imod elementernes rasen, så bukserne også godt kan blive brugt til efterårets jagter. Bliver det rigtig koldt, kan du komme langt bare med et par uldne underbukser inde under, så Muflon buksen også kan bruges henover vinterhalvåret.
- Lette Jagtbukser
- 100% Polyester
- Deer-Tex Membran
- Vind- og Vandtætte
- 4-vejs Stretch
- Håndlommer
- Patronlomme på benet