Härkila Pro Hunter Endure Jakke
En af de absolut bedste Jagtjakker fra Härkila!
Yderstoffet er lavet i et slidstærkt AirTechTM Kanvas materiale i 100% Polyamid, som er DWR behandlet for at vandet perler bedre af på overfladen, uden at jakkens åndbarhed bliver begrænset. Jakken er desuden forsynet med en Vind- og Vandtæt
Gore-Tex Membran, som sikrer at hverken regn eller sne kommer igennem stoffet. Lynlåsen i fronten er 2-vejs så du kan åbne lidt op nedefra, og er dækket af en stormflap med trykknapper. Ærmerne er desuden afsluttet med velcro manchetter, så de kan justeres trinløst ind om håndleddet og give et godt overlap med handskerne.
Pro Hunter Endure er syet i en længde der når ned over hoften, med store patronlommer på maven, radiolomme på venstre side, stor harelomme på ryggen, ærmelomme med orange signalbånd, og selvfølgelig håndlommer hvor du kan få varmet fingrene. Hætten kan justeres tæt ind om ansigtet samt op omkring hagen, eller kan tages af hvis det er en dag hvor du har jagthat på - så passer hætten også fint omme i harelommen på ryggen.
Jakken er velegnet til både Pürsch og drivjagt, hvor du skal kunne bevæge dig lydløst og ofte igennem tæt skov og krat, eller til anstandsjagt hvor du måske ikke skal bevæge dig så meget, og derfor har endnu mere brug for varmen og beskyttelsen fra elementernes rasen.
- Herre Jagtjakke
- Gore-Tex Membran
- AirTechTM materiale
- Cordura forstærkninger
- Store patronlommer
- Radiolomme
- Harelomme
- 5 års garanti