Blueridge Low Lady LL, Damesko
Hanwag Blueridge Low Lady LL er et par komfortable og multifunktionelle vandresko til damer.
Skoene er lavet med et moderne low-cut design, der giver en god bevægelighed ved anklen, samtidig med at det ser stilfuldt ud, så du sagtens kan bruge skoene til hverdag også. Du må dog ikke lade dig snyde af det urbane udtryk, for Blueridge Low Lady LL skoene byder virkelig på mange detaljer, der gør dem særdeles egnet til vandreture, hvor du ikke behøver en høj ankelstøtte.
Hanwag har virkelig haft fokus på bæredygtighed og ressourcesparende teknikker. Skoene består af slidstærk, højkvalitets Perwanger læder, som er 100% frit for krom. Stoffet er 100% genanvendt tekstil, som lever op til den høje Global Recycling Standard. Alle materialerne kommer fra Europa, og selve skoen er også produceret i Europa. På den måde minimeres udledning ved transport.
Indersålen er skabt til at yde den perfekte komfort. Midtersålen er en 3D konstruktion bestående af PU-skum, der effektivt støtter foden. Også ydersålen er specialdesignet, idet den tager udgangspunkt i Terragrip sålen, men med extra store knopper, der er lavet specifikt til den kvindelige fodanatomi. Du kan altså stå fast i alt lige fra vådt til løst terræn, så du altid kan trave derudaf.
Hanwag Blueridge Low Lady LL er altså et solidt bud på en allround sko, som både fungerer til hverdag og på tur.
Du er velkommen til at kigge forbi vores butik på Ahlgade i Holbæk, hvis du vil prøve disse sko eller noget andet i vores store sortiment. Vi fører stærke brands såsom Salomon, Meindl, On, Columbia og mange, mange flere. Har du spørgsmål eller andet, må du endelig ikke tøve med at ringe eller skrive til os.
- Vandresko til damer
- Flot design
- Højkvalitets Perwanger Læder
- 100% genanvendt tekstil
- Produceret i Europa
- Skridsikker ydersål
- God til vandring med let oppakning