Vision Merisuola Fluehjul
Vision Merisuola fluehjulet er et high end fluehjul, som passer helt perfekt med Merisuola stangserien. Det blå hjul har et fantastisk flot design samtidig med, at det er utrolig stilrent. Merisuola hjulet må siges at være en rigtig arbejdshest, da hjulet virkelig har en stærk bremse. Hjulet kommer i forskellige klasser, hvor 7-8 klassen er den mindste. Fluehjulet har også et rødt/orange omrids af en fisk alt afhængig af, hvilken klasse hjulet er.
Fluehjulet i klasse 7-8 er lettere end de andre modeller. Dette vejer kun 135 gram, hvor de andre klasser vejer omkring 200 gram og derover. Denne letvægts klasse har en
sealed bremse, som stadig er stærk og holdbar i forhold til den lette vægt. Denne klasse vil passe perfekt til de fisk, som man normalt ville fange på en klasse #7 eller #8 fluestang. Så dette hjul vil passe yderst perfekt til det danske kystfiskeri.
Hvis man skal til udlandet, eller man skal ud og fange de helt store laks herhjemme, så kan det være en fordel at gå en klasse op, både i fluehjul og fluestang. Der er mange, som fisker tropiske fisk som tarpon, jack, GT´ere og andre former for tropiske fiskearter, og her kommer de større Merisuola hjul ind i billedet. Disse hjul har en ultra stærk bremse, som virkelig kan lægge pres på de hårdtfightende fisk. Det er alfa omega at kunne lægge et hårdt pres på disse fisk, da man kan risikere at miste dem til rev og klipper, hvis man ikke kan stoppe dem.
- Fluehjul
- High End
- Stilrent design
- Stærk bremse
- Sealed bremsesystem
- Fantastisk holdbarhed