Patagonia Isthmus Anorak
En let windbreaker fra Patagonia der tager det værste vind og vejr.
Isthmus Anorak er lavet i let og slidstærkt nylon som er behandlet med en Durable Water Repellent, der gør jakken vandafvisende og dermed kan modstå lette byger. En anden fordel ved dette stof er at det også har UPF 40+ solbeskyttelse, så du også er beskyttet på solrige dage.
Anorakken egner sig altså virkelig godt som sommer- og overgangsjakke, hvor den vil holde dig komfortabel og beskytte mod både vind og vejr. Den har en god rummelighed til en luftig og kølig fornemmelse om sommeren, og har dertil også plads til en tyk trøje indenunder til efteråret, når du har brug for mere varme. Den har en quarter-zip lynlås med en høj krave og en monteret, justerbar hætte. Dertil er også en stor kængurulomme på maven til opbevaring, som samtidig fungerer som pakkepose til jakken selv, så du let kan have den med i tasken på tur.
Efter Patagonias bæredygtige principper er Isthmus Anorak lavet af genanvendt nylon fra fiskenet for at mindske plasticforureningen i vores verdenshave, og benytter kun DWR imprægnering uden brug af PFC-kemikalier.
- Vindjakke
- Let og slidstærk
- Vindtæt, Vandafvisende og UPF 40+ solbeskyttelse
- Genanvendt nylon
- PFC-fri DWR behandling
- Indbygget pakkepose
- Justerbar hætte