Patagonia Dirt Roamer 20L Rygsæk
Praktisk og let 20 liters taske til mountainbiking og trailrun, med mange rum og indbygget camelbag.
Dirt Roamer har et stort hovedrum med adgang fra en vertikal lynlås på midten, så du hurtigt kan åbne op og få fat i det nødvendige. I toppen sidder et mindre opbevaringsrum til f.eks. solbriller eller telefon. Hoftebæltet har lommer i hver side, så du let kan få adgang til de vigtigste ting uden at skulle tage tasken af. Der er kompressionsstropper i siderne, der lader dig spænde tasken godt ind, så den og indholdet ikke vil kurre rundt på ryggen når du virkelig bevæger dig. Tasken har også en indbygget 2-liters camelbag med en drikkeslange der er påspændt den ene skulderstrop, så du har let adgang til at slukke tørsten.
Tasken har et hævet rygpanel med mesh, som giver et ekstra luftlag mellem kroppen og tasken, så du lettere kan komme af med fugt og overskydende varme under aktivitet. Dertil er både skulderstropper og hoftebæltet foret med en ultrafin mesh, der hjælper med åndbarheden på kontaktpunkterne med kroppen.
Dirt Roamer er lavet i genanvendt nylon, som er let og yderst holdbart, og derudover er behandlet med både en PU coating og DWR (Durable Water Repellent), der gør at vandet vil prelle af overfladen og ikke trænge igennem. Tasken er foret med fint, genanvendt polyester som også har fået en vandafvisende PU coating, så vand ikke vil sive ud indefra, skulle man ikke have lukket vandflasken ordentligt.
- Let rygsæk
- Hovedrum m. vertikal lynlås
- Mindre opbevaringsrum
- Indbygget camelbag
- Hævet rygpanel med mesh
- Hoftebælte med opbevaring