Härkila Ragnar, Jagtbukser
Härkilas Ragnar Pants er et par praktiske og komfortable jagtbukser, som især er designet med henblik på åndbarhed og komfort ved aktivt brug. Bukserne fungerer dog til en bred vifte af friluftsaktiviteter.
Bukserne består af slidstærk nylon vævet i en fin kanvas. For at sikre en optimal bevægelsesfrihed, er der iblandet 4% elastan fibre ind, så bukserne virkelig kan følge kroppens bevægelser. Samtidig er stoffet også åndbart og hurtigtørrende. Bukserne er syet i en lidt mere tætsiddende facon end mange andre af Härkila's Jagtbukser, hvilket fungerer rigtig godt med det åndbare og strækbare materiale.
Stoffet er behandlet med DWR (Durable Water Repellent), hvilket gør det vand- og smudsafvisende. Let regn preller dermed af på stoffet, i stedet for at suges ind.
I buksebenene er der ventilationsåbninger, som du kan åbne og lukke med lynlås. Ved ventilationsåbningerne er der indsat net, så der ikke kommer blade, insekter osv. ind.
Der er to lårlommer, hvoraf højre lårlomme har en patronholder med plads til fire riffelpatroner.
I afslutningen af buksebenene har Ragnar buksen et ekstra slidstærkt og justerbart bånd omkring anklerne, så bukserne ikke så let bliver jokket i stykker og fyldt med skidt og møg, hvis de er lidt lange og når lidt ned over jagtstøvlerne.
Ragnar bukserne fra Härkila er både velegnede som jagtbukser, til arbejde i naturen, samt som vandrebukser og til andet friluftsliv. Det strækbare og åndbare stof fungerer godt på en sommer-pürsch, eller efterårsjagt med et par lange uldunderbukser inde under.
- 96% nylon og 4% elastan
- Strækbart materiale
- DWR
- Ventilation på benene
- Patronholder
- D-ring