Fladfisketur med Marianne F - Rørvig Havn
OBS: For at undgå at webshoppen lægger fragt til ordren ved køb under 499,- vælg da "Afhentning i butik" ved tilmelding. Din billet er den faktura vi mailer til dig.
En guidet fisketur ombord på Marianne F med gutterne fra fiskeafdelingen i Pro Outdoor, hvor både nybegyndere og erfarne lystfiskere er velkomne!
Afhængigt af vejret kan vi både være inde og ude for fjorden, så der er rigtig gode muligheder for at fange fladfisk og endda mulighed for hornfisk. Turen varer
5 timer i det hele med op til
20 deltagere.
Du skal selv medbringe dit eget grej til hele dagen, men der vil være mulighed for at købe eller leje grej ombord på båden, dog skal dette forudbestilles inden da. Medbring gerne en køleboks med is til dine fisk, så de ikke vil blive dårlige i varmen. Hertil kan du også forudbestille børsteorm
HER, så sørger vi for at din orm står klar til dig på båden, når du kommer.
Vi sejler ud fra Rørvig havn kl. 08:00, så kom i god tid så vi kan komme afsted med det samme - hvis man ikke er ankommet kl. 08:05 sejler båden og du vil ikke få refunderet dit beløb.
På båden er der mulighed for at købe varme pølser samt drikkevarer, men medbragt mad og drikke er også tilladt.
Vel mødt til en god og hyggelig dag på vandet, vi ses på havnen.