Fjällräven Skogsö Padded Jakke
Let og praktisk vinterjakke i G-1000, perfekt til det danske vintervejr.
Skogsö Padded er lavet i en blanding af Fjällrävens hårdføre G-1000 Original og G-1000 Lite. Stoffet er lavet i en blanding af genanvendt polyester og økologisk bomuld, som er yderst holdbart samtidig med at være åndbart, så kroppen kan komme af med overskydende fugt og varme. Derudover er stoffet voksbehandlet, som øger dets vind- og vandafvisende egenskaber. Stoffet kan med fordel vedligeholdes ved brug af Greenland Wax, for at bibeholde dens resistens mod vejret.
Jakken er foret med G-Loft Supreme, hvilket er en fiberfor af polyester der imiterer effekten af dun, med lidt bonus egenskaber. Foret har en rigtig god isolerende evne for hvor lidt det fylder, og helt unikt ved fiberfor har det også en rigtig høj kompressionsevne, så det let kan pakkes ned når det ikke bruges, og stadig holder varme hvis det bliver vådt. Det gør det altså til en rigtig god varmekilde til brug i kolde og fugtige omgivelser som i norden.
Den har en to-vejs lynlås som sagtens kan bruges med handsker, samt en høj krave med justerbar hætte, så du let kan holde vind og vejr ude. Manchetterne kan justeres med velcro og ærmerne er anatomisk formede for at give den bedste bevægelsesfrihed. Der er gode opbevaringsmuligheder med to brystlommer og to sidelommer, samt to indvendige netlommer.
Skogsö Padded er perfekt til det danske vintervejr, hvor den kan modstå både vind og omskifteligt vejr og ikke vil miste sin varmeevne hvis det skulle blive for vådt. Dens høje åndbarhed gør at du sagtens kan bruge den aktivt gennem hele vinteren og endda i overgangssæsonerne, uden at blive for varm.
- Vinterjakke
- Holdbar og komfortabel
- Varm og åndbar
- G-1000 Original og G-1000 Lite
- G-Loft Supreme fiberfor
- Vind- og Vandafvisende