Komfortable Fjällräven Keb Curved Hybrid Bukser
Vandrebukser i to af Fjällrävens bedste materialer.
Keb Trousers Curved er designet med en lidt højere talje, der også er lidt smallere, til gengæld er der ekstra plads omkring bagdel og lår. Et design der sidder godt på de fleste kvinder.
Bukserne er lavet af en blanding af slidstærk G-1000 Eco og paneler af kraftigt stretch. Strækstoffet giver optimal bevægelsesfrihed og komfort. G-1000 stoffet forstærker bukserne hvor der er mest brug for det: på bagdel, forsiden af lårene og hele vejen rundt om underbenet.
G-1000 Eco er en blanding af 65% genanvendt polyester og 35% økologisk bomuld. Stoffet er voksbehandlet så der er kraftigt vandafvisende og nærmest vindtæt. Efterhånden vil brug og vask få effekten af voksen til at forsvinde, så kan bukserne med fordel genimprægneres med
Fjällräven Greenland Wax.
Keb Curved bukserne har mange tekniske detaljer. Blandt andet udluftning på ydersiden af buksebenene, både på lårene og på læggen, på begge ben. Ventilationen på låret er lavet med en to-vejs lynlås, så det er nemt at bestemme hvor meget man vil have åbnet op. Forneden kan buksebenene justeres i omkredsen med en strop og trykknap. Afslutningen på benet gemmer også på en støvlekrog, der kan fastgøres i støvlens snørebånd og forhindrer at bukserne glider op.
Fjällrävens Keb Trousers Curved er en prisvindende, slidstærk og komfortabel vandrebuks, hvor ingen detaljer er overladt til tilfældighederne.
- Curved fit med høj talje
- G-1000 Eco og Stretch
- Vandafvisende på G-1000 delen
- Mulighed for ventilation på lår og lægge
- Justerbar benafslutning med støvlekrog