Fjällräven Karla Pro Friluftsbukser
Slidstærk og funktionel vandre- og outdoor bukser, lavet i G1000 Silent.
Karla buksen er den klassiske model af Fjällräven Bukser, og lavet i det slidstærke G1000 materiale, der også er behandlet emd Greenland Wax, så de er vindtætte og vandafvisende. G1000 stoffet er lavet i 65% Polyester, kombineret med 35% Bomuld. Blandingen af syntetiske og naturlige fibre, giver både bukserne en super god slidstyrke, og samtidig en bedre åndbarhed.
Karla Pro har hele 6 udvendige lommer. 2 forlommer samt 2 baglommer med klap over. Desuden har bukserne en stor lårlomme på hvert ben, hvor den ene er med lynlås, og den anden har flap over samt en indvendig netlomme. Benlængden er ekstra lang og uden detaljer i afslutningen, så længden er nem at lægge op.
Denne version af Karla buksen er lavet i Fjällräven's
Curved Fit som giver lidt ekstra plads omkring bagdel og lår, så bukserne ikke kommer til at føles som om de strammer, når du strækker og bukker dig, eller tager lange skridt hen over løse sten og rødder på vandrestien.
Karla Pro bukserne er velegnede til f.eks. Hiking og Trekking, og meget andet Friluftsliv, hvor den høje slidstyrke og de mange lommer er helt perfekte.
- Dame Friluftsbukser
- G1000 Silent
- 65% Polyester
- 35% Bomuld
- 6 lommer
- Curved Fit
- Vindtæt og Vandafvisende