Deuter Aircontact X Vandrerygsæk
Rygsæk på 80+15 liter som er velegnet til noget af det mest krævende Trekking og Vandring.
80 liters Vandrerygsæk der er velegnet til både Hiking ture med fuld oppakning, eller mere krævende Trekking og Bjergbestigning.
Deuter's Aircontact X er nogle af de største og bedste Vandrerygsække du kan finde hos Pro Outdoor, og de har et væld af fede detaljer. Blandt andet kan rygsækkens hovedrummet udvides fra 80 til 95 liter, ved at hæve toplåget. Der er åbninger til hovedrummet fra toppen, i fronten eller nederst, hvor der også sidder et indvendigt skillerum, som kan åbnes med zip. Der medfølger Rain Cover som ligger i sin egen lille lomme, så det er nemt at trække udover rygsækken hvis vejret slår om, og udvendigt finder du masser af remme og løkker til ekstra udstyr.
Inde i toplåget ligger en lille ultra letvægt daypack, du kan bruge som rygsæk til korte ture væk fra lejren og den tunge oppakning, til dage i storbyen og meget andet. Så skal du afsted i længere tid af gangen, er det genialt at Deuter's Aircontact X allerede inkluderer en lille letvægt dagstursrygsæk. Det er desuden også muligt at lyne sidelommerne på hoftebæltet af, så du enten kan efterlade dem derhjemme til ture med mindre oppakning, eller tage dem med dig ligesom den lille rygsæk.
Vandrerygsækkens fordele
Noget af det vigtigtste ved en god Vandrerygsæk, må nok være det bæresystem der skal hjælpe med vægtfordeling og kontrol af rygsækken. Her sørger Deuter's Y-Frame system og brede hoftebælte, for at vægten bliver fordelt ned til din hofte, så du bærer mest muligt med de stærke muskler i benene - hvilket blandt andet skåner både ryg og skuldre.
I kontaktfladen ind imod ryggen ligger Deuter Aircontact Back System, som har et super blødt og ventilerende skum i alle kontaktfladerne. Ryglængden kan trinløst justeres med
VariSlide så den kommer til at passe med brugerens højde.
Bæredygtighed
Deuter's Aircontact Rygsæk er lavet i et hovedmateriale, der kommer fra
100% genbrug. Det betyder at de allerede nu har været i stand til at sænke deres forbrug af naturresourcer med 27%, og at de udleder 28% mindre drivhusgasser ved produktionen. Deuter er et af de internationalt anerkendte brands som Pro Outdoor er stolte af at kunne forhandle. Både i forhold til deres kvalitet, service og hensyn til miljøet.
- 80+15 liter Vandrerygsæk
- Regular Fit
- Højde 170-185 cm
- Vejer 3370 gram
- Mål 86x34x32 cm
- Incl. letvægt Daypack
- Incl. Rain Cover
- VariSlide Ryglængde
- Y-Frame bæresystem
- ActiveFit Skulderremme