Columbia Explorers Edge Jakke
Vandtæt og isoleret damejakke, der både kan bruges som skijakke eller til andet sport og udeliv.
Yderstoffet er lavet i 100% Polyester og forsynet med en Vind- og Vandtæt Omni-Tech Membran, samt termoreflekterende Omni-Heat på indersiden, som gør at jakken udnytter din kropsvarme langt bedre. Indvendigt har jakken en blød og tynd lining der også er i 100% Polyester, og som både gør jakken mere behagelig direkte imod huden, og som samtidig hjælper med til at optimere jakkens fugtledende egenskaber, så fugten indefra nemmere kan komme ud.
Explorers Edge Insulated jakken er lavet i et stilrent design og fyldt med funktionelle detaljer. Jakken har blandt andet ventilerende åbninger under ærmerne, justerbar hætte med en lille skygge, og i en drop-tail længde der bedre dækker den bare plet på lænden, når du bukker og strækker dig. Om livet kan du stramme jakken ind med en elastisk snøre, og så er ærmerne afsluttet med strækbare inserts med tommelfinger-huller, samt velcro du kan stramme ind om håndleddene.
Explorers Edge jakken vil gøre det godt som f.eks. skijakke, da den både holder sne og vand ude, samtidig med at der kan lukkes godt af så den varme luft ikke slipper ud. Men det er også en jakke du sagtens kunne bruge til en vinterdag herhjemme i danmark, eller til Sports- og Outdoor aktiviteter i koldere egne.
- Omni-Tech Membran
- Omni-Heat belægning
- Microtemp XF II Fibre
- Drop Tail længde
- PU belagte lynlåse
- Ventilation under ærmerne