Härkila Heat Termovest
Termovest med indbyggede varmemembraner der kan tilsluttes til Powerbank.
Vesten er lavet i en vandafvisende PU-belagt 100% Polyester, som på indersiden også har et varmereflekterende sølvprint, som gør at du udnytter varmen i vesten bedre, og holder på varmen.
Når temperaturerne falder eller du står stille, kan du tænde for varmen i vesten, og selv indstille den på 3 forskellige niveauer - 38°C, 46°C eller 52°C, alt efter hvor meget varme du gerne vil have. Den højeste setting bruger selvfølgelig noget mere strøm, men kan være rigtig god hvis du f.eks. vil have varmet vesten hurtigt op. Når vesten er på den indstillede temperatur, går varmemembranerne automatisk i dvale, for at spare på strømmen. Når temperaturen så falder til et par grader under den ønskede temperatur, begynder vesten også at varme igen automatisk.
OBS: Powerbank medfølger ikke. Med en Powerbank på 10.000 mAh kan vesten være tændt på den højeste indstilling i ca. 7 timer.
Vesten er lavet med strækbare paneler i begge sider, med store rummelige håndlommer med lynlås. Powerbanken kan også ligge i den ene lomme, og tilsluttes varmemembranerne med en ledning nede i lommen. På venstre bryst ved kraven, sidder en trykknap som du kan justere varmen med. Men Härkilas Heat Vest kan også tilsluttes til din smartphone med iWarm appen, så du nemt kan justere varmen selvom vesten er mellemlag under en jakke, skydevest, waders-rem eller lignende.
Vesten er perfekt til efterårets og vinterens jagter, fisketure eller andet Friluftsliv, hvor du er ude i længere tid af gangen og skifter imellem at være i bevægelse eller stillesiddende/stående, hvor kroppen ikke udvikler ligeså meget varme selv. Vesten kommer i en vandtæt drybag, så den er nem at transportere med. Eller du kan tage den på hjemmefra og tænde for varmen med det samme, og lade vestens automatiske temperaturregulerende egenskaber, sørge for at du holder varmen hele dagen.
- Indbyggede varmemembraner
- 3 varme indstillinger
- 38°C - 46°C - 52°C
- 100% Polyester
- Denier Poly-Strik
- Vandafvisende
- Termoreflekterende
- Håndlommer med lynlås