Shimano STC Teleskopstang
Shimanos STC Teleskopstang kan pakkes helt sammen, så den næsten ikke fylder noget, og så følger der en taske med til spinnestangen, så den er nem at transportere. Det kan være utrolig praktisk i mange situationer at have en fiskestang, som kan pakkes sammen og fx bare lægges i rygsækken eller i tasken. Om det er familieudflugter, vandreture eller cykelferie, så er en teleskopstang helt perfekt. Den kommer som sagt med en
stangtaske, som er lavet som et hardcase etui. Dette gør, at man sikkert og nemt kan transportere stangen. Stangen kommer ned på 30 eller 40 cm alt afhængig af den fulde længde.
Man kunne tro, at man ville miste alt følingen med agnen og sensitivitet i stangen, nu hvor det er en teleskopstang, som er opdelt i så mange dele, men dette er altså ikke tilfældet med Shimanos STC Mini Tele stang. Den har en hurtig aktion og er designet med en rigtig fin carbon klinge, som sikrer en fin sensitivitet og kasteaktion. Som det kan ses på billedet, så er stangen også fremstillet med et korkhåndtag og en DPS hjulholder.
Teleskopstangen er altså super praktisk at have med, når man ikke har plads til den lange to-delte spinnestang, eller når man bare skal på tur, hvor man aldrig ved om der lige kunne være et fint lille fiskespot på vejen, som man bliver nødt til at tjekke ud.
- Teleskopstang
- Transport taske
- Korkhåndtag
- Fin carbon klinge
- Let transportabel