The North Face Homesafe Fleecetrøje
Blød og lækker fleece hoodie til kvinder, med åbne håndlommer og huller til tommelfingrene i afslutningen af ærmerne.
Homesafe trøjen har full-zip lynlås i fronten så den er let at tage af og på, eller du kan åbne lidt op og få noget ekstra ventilation. Trøjen har både hætte med snørejustering og en indvendig krave der slutter til om halsen når du lyner helt op. Ærmerne er afsluttet med stretch piping om håndleddet, og samme piping ned langs lynlåsen, for lige at give trøjen det ekstra lækre touch.
Denne trøje er lavet i et Polarfleece stof, som både har en rigtig god isolering og samtidig er svedtransporterende og hurtigtørrende. Stoffet er i 100% Polyester der udelukkende kommer fra genanvendte materialer, så produktionen efterlader det mindst mulige CO2-aftryk på klimaet. Polyester materialet er både slidstærkt og holder godt på farven, så trøjen ikke så let bliver bleget af vask eller sollys. Polarfleecen holder sig også flot i længere tid, da den ikke "plysser op" som billige fleecetrøjer hurtigt kan gøre.
The North Face's Homesafe Fleece er perfekt til mellemlag under en vandtæt skaljakke eller din varme vinterjakke, eller som et let yderlag på en kølig sommeraften og omkring lejrbålet, og når du skal på eventyr i byen eller i naturen.
- Dame Fleecetrøje
- Polarfleece
- 100% genanvendt Polyester
- Hætte med snøre
- Åbne håndlommer
- Full-Zip Lynlås
- Tommelfinger huller