North Face Paramount Zip-Off
Bløde og åndbare dame-bukser med Zip-Off Bukseben.
Buksebenene kan lynes af over knæet, så du hurtigt kan lave bukserne om til et par Shorts. Der er både håndlommer med lynlås, baglomme med flap over, og stor cargo-lomme på benet, med lynlås, flap over, og læg så lommen kan udvide sig lidt. Lyner du buksebenene af til Shorts, kan de f.eks. ligge i lårlommen, så de ikke bliver væk. Bukserne kommer også med et indbygget bælte i kanvas med plast spænde, som du derfor ikke behøver at tage ud i lufthavnen. Bæltet kan selvfølgelig tages ud, så du kan bruge dit eget i stedet.
Stoffet er lavet i 91% Polyester som giver en høj åndbarhed og svedtransporterende egenskaber. Desuden er der blandet 9% Elastan fibre ind, for at give et mere strækbart materiale med en god bevægelsesfrihed. Stoffet er så vævet i en FlashDry XD kvalitet, som har en overflade der giver en øget fordampning og derfor bedre fugtledende egenskaber. Skulle der komme en uventet byge eller vandsprøjt, er bukserne også med en DWR (Durable Water Repellency) som gør at vandet perler nemmere af på overfladen.
Paramount Convertible Pants er velegnede til Hiking og Trekking, i varme og solrige klimaer. Så du kan både bruge dem på en vandretur i de svenske skove, norske fjelde, eller længere væk som på en pilgrimsrejse på Caminoen.
- Zip-Off Vandrebukser
- FlashDry XD
- Durable Water Repellency
- 4 lommer m. zip
- Indbygget bælte
- 91% Polyester
- 9% Elastan