Sea to Summit Nano Myggenet
Pyramideformet Myggenet til at hænge over en enkeltseng, liggeunderlag eller luftmadras.
Myggenettet er lavet med et simpelt én-punkts ophæng, og er formet asymetrisk så der er god plads under myggenettet. I bunden sidder en elastisk rem rundt i kanten, der gør at myggenettet sluttet tæt til omkring madrassen.
Nano Mosquito nettet vejer blot 82 gram og måler 1,2 x 2,2 x 1,0 meter, og maskerne er ultra fine, så de små kryb og kravl ikke kan komme igennem. Myggenettet kan både være uundværligt ved overnatning i vildmark og jungle, men kan også være lækkert at have med ved overnatning i hytter. Den lave vægt gør at du ikke bemærker du har det med i bagagen, og med myggenettet over sengen, er du sikret en god nats søvn.