Robens Glacier II, Fibersovepose
Robens Glacier II er en rigtig fed fibersovepose, som både leverer varme, komfort og praktikalitet.
Soveposen er foret med AirThermo fiberfor, som er lavet af 100% polyester. Dette for har hule fibre og holder dermed effektivt på varmen. Foret absorberer ikke fugt, hvilket betyder at det bevarer den varmende egenskab selv når det er vådt.
Glacier II har en mumiefacon, som optimerer varmen og mindsker vægten. Der er dog tale om en forholdsvist bred mumie, så komforten og bevægelsesfriheden stadig er høj. Fodenden er lavet med hajfinnefacon, så dine fødder kan pege opad uden problemer. Ved hætten sidder en krave, som minimerer træk og varmetab. Lynlåsen er lavet så den ikke fanger stoffet, og der sidder en isolationskant langs hele lynlåsen, som sørger for at holde kulden ude.
Hætten er justerbar med snore, som er i forskellige størrelser, så du nemt kan justere ved berøring.
Robens har designet Glacier II med et smart Loft Expander system, som trækker inderstoffet væk fra yderstoffet, hvilket øger isoleringen i soveposens øverste halvdel.
Indvendigt sidder en lynlåslomme, hvor du kan holde telefon og lignende varmt i løbet af natten, så batteriet ikke tømmes.
Soveposen vejer 1380g og passer til en kropslængde på op til 195cm. I sammenpakket tilstand er den 35 x 23 cm.
- Fibersovepose med AirThermo for
- T-komfort (kvinder): 1 grad celsius
- T-Limit (mænd): -5 grader celsius
- T-ekstrem: -22 grader celsius
- Yderstof i 40D 290T 100% nylonripstop