Patagonia Mens SST Vadejakke
Er du ude efter en virkelig lækker vadejakke, med god plads til æsker og udstyr i brystlommerne, så er Patagonia's SST Jacket et oplagt bud. I denne super lækre jakke har du virkelig god plads til alle dine æsker og små dimser, lommerne kan udvides efter behov, og er der ingenting i lommerne, så lægger lommerne sig pænt ind til jakken. Der er ikke sparet på deltaljerne rent teknisk heller, SST vadejakken er en 3 lags jakke, med Patagonia's stærke H2No membran, hvilket gør jakken 100 % vandtæt, og åndbar. Lynlåsene er YKK lynlåse, som er kraftigt vandafvisende, og der er gode bløde afslutninger ved håndleddene, så man kan fiske dagen lang uden gener på huden. Ved håndleddene kan du lukke velcroremmene, så du let kan genudsætte fisk uden at få våde ærmer.
Vadejakken er kort skåret, så man kan vadefiske dybt uden at jakken suger for meget vand, og den kan naturligvis justeres i livet så den sidder tæt til kroppen. Der er justerbar hætte der kan justeres med en enkelt strop, og på ryggen er der en stor lynlåslomme. Lige som man tænker at nu kan det ikke blive meget bedre, så er den oveni købet super bæredygtig, og er fremstillet i 100 % genbrugs nylon, med dobbelt forstærket ripstop vævning, hvilket forhindrer at jakken løber yderligere op hvis man skulle få lavet et lille hul, og så er den fair trade certificeret. Samlet set en af de lækreste vadejakker på markedet, og fiskeafdelingen i Pro Outdoor er yderst begejstrede for dette vidunder.
- Regular Fit
- Vandtæt og Åndbar med H2No Membran
- 2 Kæmpe Brystlommer
- YKK Lynlåse
- 1 Et Super Bæredygtigt Valg