Insulated Powder Town Jacket, Skijakke
Patagonias Insulated Powder Town Jacket er en super fed ski/vinterjakke, som bade er vandtæt, åndbar og super komfortabel.
Jakken er designet med patagonias egen H2No Performance Standard 2-lags membran, som på effektiv vis holder dig tør. Membranen er også åndbar, så fugt dannet inde under jakken kan komme ud. På den måde holdes du tør både inde- og udefra. Stoffet er behandlet med PFC-fri DWR (Durable Water Repellent), som sørger for at vand preller af i stedet for at blive suget ind af stoffet.
For yderligere at øge åndbarheden er der en ventilationslynlås under hver arm, så du hurtigt kan komme af med overskydende varme. Stoffet består af 100% genanvendt polyester.
Insulated Powder Town Jacket er foret med Thermogreen bestående af 100% genanvendt polyester. Foret er fordelt sådan, at der er 80g ved kroppen og 40g ved armene. På den måde kan armene frit bevæges.
Hætten er hjelmkompatibel og to-vejs-justerbar. I bunden af jakken sidder et sneskørt, som kan klikkes fast på alle Patagonia Snow bukser. Der er to håndlommer, en brystlomme, en lomme på underarmen til skipas samt en inderlomme. Alle disse lommer er med lynlås. Derudover er der også en indvendig drop-in lomme til skibriller, handsker eller lignende.
I nakken sidder en skjult RECCO reflektor, hvilket gør dig mere synlig overfor redningstjenester.
Jakken er Fair Trade certificeret, hvilket sikrer en fair løn og anstændige arbejdsvilkår for medarbejderne i produktionen. Derudover er stoffet bluesign godkent, som hjælper Patagonia med at opretholde en så miljømæssig og menneskeligt skånsom produktion som muligt.
- Skijakke
- Vandtæt og åndbar membran
- PFC-fri DWR
- 100% genanvendt polyester
- Foret med Thermogreen
- Skjult RECCO reflektor
- Fair Trade certificeret
- bluesign godkendt