OGP Henry Skruen Gennemløbsagn
Henry Skruen er en vidunderlig gennemløbsagn til kystfiskeriet herhjemme. Henry´s Skruen har en flaksende gang i vandet, hvor den langsomt daler imod bunden ved spinstop, hvor den så samtidig roterer om sig selv. Dette kan i mange tilfælde være med til at trigge havørredernes jagtinstinkter og i sidste ende udløse et hug for havørreden.
Skruen kommer i et væld af lækre havørred farver, som dækker over et bredt spektrum af alle årstidernes farver. Henry Skruen er designet her i Danmark netop til det danske kystfiskeri, og det er altså også derfor, at den besidder nogle helt essentielle egenskaber, som er et must for en god gennemløber til kysten. Den har som sagt denne vilde rotation ved spinstop, og så kaster den også effektivt, så man får mest muligt ud af sine kast.