North Face 100 Glacier Fleece
Let og åndbar Fleecetrøje, der både kan bruges som yderlag eller mellemlag.
100 Glacier trøjen er lavet i et Microfleece materiale, som både har en god isolering i forhold til den lave vægt, og samtidig en overflade som øger fordampningen, så trøjen er super åndbar og hurtigtørrende. Microfleece materialet er vævet i 100% Polyester, som stammer fra genanvendte materialer som f.eks. gamle sodavandsflasker, som derfor ikke ender på en losseplads eller i naturen.
The North Face Glacier fleecen har gennemgående lynlås i fronten, så trøjen er nem og hurtig at tage af og på, hvis vejret slår om eller aktivitetsniveauet ændrer sig, så pulsen pludselig kommer lidt op og sveden pibler frem på panden. Uanset om du bruger fleecen som yderlag i sommerhalvåret, eller mellemlag i vinterhalvåret, er det også rart at den høje krave slutter til omkring halsen når du lyner helt op.
Fleece trøjen har håndlommer med lynlås på begge sider, så du f.eks. kan have plads til pung, mobil og nøgler, hue og handsker eller meget andet. I afslutningen af ærmerne og omkring livet sidder en elastisk piping, så trøjen hverken flagrer eller strammer.
- Dame Fleecetrøje
- Microfleece
- 100% Polyester
- Høj krave
- Full Zip
- Håndlommer m. lynlås