• Gratis fragt over 499
  • 1-3 dages Levering
  • 14 dages Returret
  • Gratis retur ved ombytning
  • Godkendt af e-mærket

 
0
0,00 DKK
Vis kurv
0
René har undervist i over 12 år, og har sine fluekaste meritter på plads.

Fluekaste Kursus Med Réne Gerken UDSOLGT

700,00DKKFør   DKK
Læg i kurv
Fluekaste Kursus Med Réne Gerken

Dato: lørdag d. 22/10-2022 Kl. 10.00-15.00

3 Vigtige punkter
1. Husk, du er først tilmeldt når du har købt billet, det er ikke nok at trykke "deltager" på facebook, på forhånd tak.
2. Dette er udelukkende et kursus til enhånds stænger, og vi mødes i butikken før selve kurset.
3. Din billet er den faktura vi mailer til dig.

Enhånds kastekurs med René Gerken

Ønsker du at få rettet din kasteteknik, eller tage dine kast til et endnu højere niveau, eller vil du bare instrueres af en af de absolut dygtigste instruktører i Skandinavien, så bør du tilmelde dig dette fluekaste kursus med René Gerken. René har i den grad sine meritter og sit CV i orden, og han har vores varmeste anbefalinger i Pro Outdoor's fiskeafdeling.

Kurset henvender sig til dig, som gerne vil blive en bedre fluekaster. På dagen gennemgår vi hvordan et fluekast virker, forskellige brugbare kast, såsom rullekast, overhåndskast og vi kigger på enkelt og dobbelttrækket. Du vil også lære at se dine fejl og korrigere dem, så du i fremtiden vil have færre fejl i dit fluekast, samt hvilke kast der er gode i forskellige vindretninger. Vi vil også komme ind på hvilken betydning stangen, fluelinen og forfanget har for dit fluekast, så du ved helt præcis hvad som virker og hvad som ikke virker for dig.

Hvis du vil låne en stang eller en line, er du mere end velkommen til dette, du skal bare huske at informere butikken ved tilmeldelse. Der er også mulighed for at prøve skydehoveder eller WF liner på kurset, hvis du ikke helt ved hvad du skal investere i dit fremtidige fiskeri.

Info om Instruktøren.
René Gerken arbejder ved Fairpoint Fly Fishing, og er en af syv i Skandinavien som både er uddannet Master kasteinstruktør i enhånds og tohånds fluekast i Fly Fishers International regi. Han har undervist i de sidste 12 år hundredevis af fluekastere og afholdt demoer i ind og udland. René vil med sin meget simple indgang til fluekastet stå for en meget underholdende dag, hvor det er kursisten som er i centrum.

René vil være i butikken fra kl. 09,30 og give råd og tips over en kop kaffe. Kl. 10,00 starter kurset som foregår på en nærliggende græsplæne i Holbæk. Dagen slutter omkring 15,00.

Der er plads til 6 kursister. Kurset bliver afholdt ved minimum 5 deltager.

Du kan læse mere om René her: www.renegerken.com

Udtalelser
"Jeg har ved flere lejligheder gjort brug af Renés evner. Først som kasteinstruktør, hvor han via sin store erfaring og sin rolige og venlige optræden, virkelig formår at lære fra sig. Men især som guide som på Fyn og som rejseleder til forskellige destinationer rundt i verdenen, har jeg haft stor glæde af Renés viden og lokalkendskab. Det har resulteret i mange gode oplevelser og fangster med fluestangen. Jeg kan på det varmeste anbefale René som kasteinstruktør, guide og rejseleder"
- Morten Højbjerg -

"Har været på tohånds kastekursus med René og jeg må sige, at han er den dygtigste instruktør jeg har mødt. Han er meget pædagogisk og tager sig virkelig tid til hver enkelt kursist. Jeg lærte så meget på kurset og kan kun anbefale ham på det kraftigste. Glæder mig allerede til næste kursus med René"
- Steffan Nissen -

Jeg havde to kursusdage med en af mine kammerater. Den ene dag trænede vi en-hånds og den anden dag var det to-hånds. Han var nybegynder og jeg var øvet. Vi fik begge utroligt meget ud af kurset og er blevet sparret for mange frustrationer ude ved fiskevandet. Jeg kan på det varmeste anbefale at tage et kursus hos René - det giver uendeligt meget mere end at købe den nyeste fiskestang!
- Albert Østerby

Jeg har fået instruktion hos Rene i enhåndskastet, efter at have fisket noget tid, hvor det egentligt gik fornuftigt. Jeg havde dog en ide om, at jeg skulle have hjælp til at få, det sidste ud af stangen, og stilen pudset af. Det må jeg sige Rene hjalp mig med, og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har været hos ham. Jeg har følt mig utroligt godt behandlet, og Rene er vildt hjælpsom, både før, på, og efter kurset.
- Ulrich Kristiansen

Du er meget velkommen til at følge vores sociale medier i fiskeafdelingen, du kan finde vores facebook side ved at skrive : "Pro-Outdoor.dk - Fiskeri". Her vil du altid kunne holde dig opdateret om alle vores arrangementer, se nyheder, og få gode tilbud og tips og tricks.

Har du nogle spørgsmål til kurset er du velkommen til at ringe på 59 44 32 12, og spørge efter Mikkel eller Erik.
René Gerken vil være aftenens instruktør.

Vi laver nye kurser med Rene til foråret 2023

RelateredeProdukter:

Andre kunderKøbte også:
  • Pro Outdoor har et stort udvalg af både beklædning og udstyr til jægeren, samt en afdeling med både Ammunition, Haglgeværer, Jagrifler og våben-tilbehør. Vi har erfarne jægere der sørger for at sortimentet i vores jagt-afdeling altid rammer plet, og som gerne deler ud af deres egne erfaringer.

  • Vi har mere end 35 års erfaring og startede som en lille butik der dengang hed "Lystfiskeren". Så fiskegrej er noget af det vi har mest erfaring med. I vores fiskeri-afdeling har vi masser af passionerede lystfiskere, så du kan få de bedste tips og tricks til at fange både flere og større fisk

  • Gratis fragt over 499
  • 1-3 dages Levering
  • 14 dages Returret
  • Gratis retur ved ombytning
  • Godkendt af e-mærket