Fjällräven Greenland Backpack Large
Klassisk Fjällräven rygsæk i vintage inspireret design.
Greenland Backpack har et enkelt og tidsløst design, der gør at den kan bruges i mange år fremover. Samtidig er den fremstillet i det meget slidstærke G-1000 Heavy Duty stof. Stoffet bliver voksbehandlet under vævningen så det får en kraftig vandafvisende effekt. Skulderstropperne er lavet af blødt webbing.
På trods af sit enkle udseende har Greenland Backpack flere smarte detaljer. Blandt andet har den en flad lomme, der er foret i bunden og passer perfekt til en bærbar computer. Indvendig har tasken en mindre sikkerhedslomme. De to udvendige lommer giver lidt ekstra plads, og giver nem adgang til de ting du har mest brug for. Det store hovedrum kan lukkes sammen med en snøre, og herudover er der et låg, der kan lukkes med en flot læderrem.
Fjällrävens Greenland Backpack er brugbar både som skoletaske, men kan også uden problemer bruges som en let dagturs rygsæk, eller bare til hverdagens udfordringer.