Columbia Peakfreak X2 Outdry, Vandresko
Super komfortabel og vandtæt Vandresko fra Columbia Sportswear, der holder dine fødder tøre og veloplagte på vandreturen.
Columbias Peakfreak Vandresko er lavet til både trekking- og vandreture, med en sål der er egnet til at klare både bløde og hårde underlag.
Tech-Lite mellemsålen, der er blød og fjedrende, gør at skoen bliver meget stødabsorberende, hvilket virkelig hjælper når du går på hårde underlag såsom sten og klipper, eller på asfaltveje og veltrådte vandrestier.
Skaftet på Peakfreak X2 Outdry er lavet i en letvægtstekstil, med svejsede forstærkninger på ydersiden, hvilket bidrager til en god holdbarhed. Ved både hæl og tå sidder et højt kantbånd, der beskytter spidsen mod slid, samtidig med at det sørger for at du ikke træder skoen i stykker når du skal ud af den.
Den vandtætte OutDry membranen er lamineret på indersiden, og følger derfor skoens bevægelser. Det gør at membranen får en meget længere holdbarhed, da den indvendige friktion minimeres, så membranen ikke udsættes for så høj en slitage. Det smarte ved OutDry membranen er, at vandtætheden ikke er på bekostning af åndbarheden. Fugt dannet inde i skoen kan altså sagtens komme ud, så din fod ikke bliver våd indefra.
Ydersålen er en OmniGrip, med et groft mønster der virkelig formår at give et godt greb i underlaget. Gummiblandingen i sålen gør også at Peakfreak skoen ikke efterlader mærker på lyse gulve.
- Vandtæt og åndbar OutDry membran
- Tech-Lite mellemsål
- Omni-Grip ydersål
- Tekstil med forstærkninger